Opfat verden som den ses.

Det er evnen til at ville, der skaber evnen til at kunne!


Rådgivning & sparring med hjerne og hjerte

* Rådgivning ved ansættelser og screening af kandidater, med mulig DISC profil.


* Extended DISC certificeret.

* Salgstræning, learning by doing.


* lasi business school.

*Rådgivning ved leasing af firmabiler, finansiel eller operationel leasing?

Hvem er lasi consulting?

 

lasi consulting hjælper virksomheder med alt fra salgsstrategier til leasing af biler

Det er ikke en grønskolling, der netop har sat sig for bordenden i sit eget firma. Lars Sigsgaard har mere end 30 års erfaring i salg og salgsledelse. 

Via en langvarig karriere i erhvervslivet, hvor han blandt andet har hjulpet virksomheder med alt fra rekruttering til styrkelse af salgsprocesser, så er tiden nu kommet til at fortsætte karrieren med eget cvr-nummer. Lasi Consulting, hedder firmaet, der har base i Hals. 

Virksomheden bygger på en bred vifte af de kompetencer, Lars Sigsgaard har oparbejdet gennem mange år i erhvervslivets tjeneste. 


- Jeg har valgt at stoppe hos Berner, hvor jeg i mere end ti år har slået mine folder, fortæller Lars Sigsgaard. 


- Jeg mener stadig, jeg har meget at byde på. Jeg har også fortsat stor lyst til at hjælpe virksomheder med rådgivning og sparring. Derfor er jeg startet for mig selv, konstaterer Lars. 

Han slår i samme forbindelse fast, at lasi consulting blandt andet har til formål at bidrage til at styrke kundernes forretningsstrategier. Ikke mindst i relation til salg og salgsledelse samt via knowhow, når det kommer til on-boarding og ansættelser. 


- Jeg har også stor erfaring med gængse salgsteknikker og værdi baseret salg, forklarer Lars Sigsgaard. Han peger i samme forbindelse på sin Extended DISC certificering, som en af virksomhedens nøgleparametre.

 

Ekspert i leasing

Lars Sigsgaard har dog ikke alene styr på HR og salgsprocesser. Gennem sine mange år i rådgivningsbranchen har han oparbejdet et solidt kendskab til leasingbranchen. 

- Det er lidt af en jungle for små og mellemstore virksomheder. Hvad enten man skal lease 1, 10 eller 20 biler, så gælder det om at holde tungen lige i munden, forklarer Lars. 

- Det kan være utrolig svært at gennemskue fordele og ulemper. Tilbuddene fra de forskellige leasingselskaber er meget forskellige og man skal holde godt øje med, hver der reelt indgår i aftalen. Skal man eksempelvis satse på operationel leasing eller finansiel leasing? Eller skal man helt lade være med at lease og købe i stedet. Der er mange penge at spare, hvis man vælger den rigtige løsning for sin virksomhed. Og det kan jeg altså hjælpe med, fastslår Lars Siggaard. Han fremhæver slutteligt et par af de andre fordele, der er forbundet med at købe rådgivningsydelser hos en eksterne leverandør. 

- Hos mig betaler man kun for den enkelte opgave. Der er ingen sociale udgifter eller andre arbejdsgiverbestemte omkostninger. Og endelig: Så kan man udnytte min erfaring fuldt ud. Det skaber stor fleksibilitet, fastslår den erfarne konsulent.